Interview med fiskeriminister Eva K Hansen

Fiskeriet er et erhverv af stor betydning i Danmark, hvor både fiskeri og havne spiller en vigtig rolle i en række af Danmarks regioner. Samtidig er der også regionale forskelle, som kræver forskellige løsninger. Derfor synes jeg også, at det er rigtigt og godt set, at en række nordjyske kommuner, hvor jeg var på besøg for nylig, har dannet et fiskerinetværk for at fremme erhvervet og samtidig styrke sektoren og fortællingen herom, siger fiskeriminister Eva Kjer Hansen.

Der har jo den seneste tid været meget fokus på strukturudviklingen i fiskeriet. Altså det, at nogle fiskere bliver meget store, og nogle udtaler sig jo ganske negativt herom. For mig er det ikke et enten-eller. Der er behov for både de små – de mellemstore – og de store fiskere. Og det er vi nok en fælles opgave i at få bedre kommunikeret til offentligheden. Uden de store fartøjer får vi ikke fisket vores kvoter af f.eks. sild, makrel og industrifisk langt ude i Nordsøen – hvorimod de mindre fartøjer er med til at sikre aktivitet i de mindre havne og mulighed for lokalt salg af fisken.

Hvis vi skal tage et eksempel på steder, hvor aktører kan sætte ind, så mener jeg, at et godt sted er at arbejde med biprodukter fra eksisterende produktioner, så de i højere grad kan udnyttes som højværdiprodukter – og ikke kun bliver smidt ud. Det er i den sammenhæng vigtigt, at infrastrukturen i havnene er i orden, så der ikke er så langt fra vand til land, og at alt kan lægges på køl hurtigt. Det sikrer også, at fødevaresikkerheden er i top.

Kommunerne, regionerne, og erhvervet kan også selv skabe deres udbud af særlige højværdiprodukter og fødevaresikkerhed og bruge det som et brand. Ligesom man kan arbejde med produkter fra særlige egne, kan man også arbejde med produkter, der har en interessant historie bag sig – f.eks. ved at de er fanget bæredygtigt, men også behandlet bæredygtigt igennem hele værdikæden.

Jeg tror, at disse historier er meget vigtige at få frem i lyset. En havn er ikke bare en havn, men et grosted for idéer og historier, og i sidste ende et brand om det særlige danske fiskerierhverv, som er i verdensklasse, når det f.eks. gælder kvalitet, bæredygtighed og miljø.

Hvordan ser du på behovet for at samtænke transportkæde og fiskeri mere? Jf. behovet for bedre baglandsinfrastruktur? Fiskeriet udgør 17 procent af den samlede eksport, men infrastrukturen kan blive bedre til og fra havnene til gavn for hele sektoren.

Jeg kan være med til at sikre de gode rammebetingelser for fiskerne – også de mindre fiskere, som typisk er centrale for aktiviteten i de mindre havne. Det er også baggrunden for, at vi fra politisk hold på flere fronter støtter det kystnære fiskeri bl.a. gennem kystfiskerordningen for på den vis at være med til at sikre, at der også er nok fiskere i de små havne til at kunne opretholde den nødvendige transport omkring havnene.

I forhold til de større havne som f.eks. Skagen, Hanstholm og Thyborøn er det vigtigt at understøtte væksten og erhvervslivet gennem hele tiden at have fokus på at sikre de gode rammeforhold. Ikke alene af hensyn til landinger af danske fisk, men også udenlandske fartøjer, f.eks. norske, som ønsker at lande i danske havne. Sidstnævnte vælger jo kun den danske havn, hvis den rette infrastruktur og service er tilstede.

Regeringen har også fokus på infrastrukturen ved at bygge bedre veje, som kan være med til at sikre transporten af fisk og fiskevarer fra havnene.

Konkret er der afsat midler i aftalen om Hav-og fiskeriudviklingsprogrammet 2018-2020 til gode vilkår for kystfiskere, skånsomt fiskeri, kystfiskeriaktiviteter i havne og på landingspladser, hvilket kan være med til at sikre at afsætte fiskevarerne fra havnene.

De danske fiskerihavne har historisk kunne dokumentere, at de midler, de har fået fra blandt andet EHFF regi har givet en høj gearing. Det har samfundsøkonomisk kunne svare sig at investere midler i fiskerihavnenes infrastruktur – det har gavnet kunder og samfund. Men det er ikke længere muligt at søge til infrastruktur under EHFF. Hvilke muligheder ser du for, at fiskerihavnene kan få del i flere tilskudsmuligheder fremover blandt andet fra EU?

Der har været forskelligt fokus for de forskellige EU-programmer hen over årene. Vi har måtte prioritere under hensyn til de behov der var. Helt tilbage i programperioden før 2007 blev der ydet mange millioner i tilskud til infrastruktur til de store havne. Fokus for EU-midlerne dengang var de største erhvervsfiskerihavne. Der blev ydet tilskud til gennemførelse af store investeringer til den ubrudte kølekæde, som er så vigtig for kvalitet og økonomien i fangsten.

De danske fiskerihavne spiller stadig en central rolle for erhvervsfiskeriet. I 2019 åbner en tilskudsordning for fiskerihavne med en pulje på 20,4 mio. kr., som følger af den politiske aftale for Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet for 2018-2020 (EHFF).

I 2019 vil ordningen have særligt fokus på de mindre havne, kystfiskeriet og implementeringen af landingsforpligtelsen. Her vil man eksempelvis kunne søge tilskud til infrastrukturprojekter, hvis det handler om at øge kvaliteten, forbedre sporbarheden, øge energieffektiviteten, bidrage til miljøbeskyttelsen eller forbedre sikkerheden og arbejdsvilkårene.

Det er også mulighed for at udvikle kystfiskeriet og den deraf afledte turisme igennem de såkaldte lokale aktionsgrupper, som er en EU-støtteordning under EHFF, f.eks. ved at aktionsgrupperne giver øget mulighed for at fremme turisme i tilknytning til de lokale fiskerihavne og de mindre landingspladser. Dette gavner både de små og de store havne.

På den lidt længere bane, så har Europa-Kommissionen før sommerferien fremlagt deres forslag til ny forordning om Europæisk Hav – og Fiskerifond for perioden 2021-2027. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi fortsat støtter fokus på den blå økonomi bredt set. Det er tydeligt, at den vej vi skal hen er et større fokus på at støtten i stedet for at gå til enkelte projekter går til projekter, hvor der er en sammenhæng til andre projekter og hvor der tænkes hele kæden fra hav til bord med indsatser fra fiskeri, havne og afsætning – MSC-certificering m.fl. sammen. Derfor skal Danske Havne fortsætte deres gode arbejde med andre dele af de maritime erhverv i opbyggelsen af værdikæderne. Regeringen vil så samtidig arbejde for, at der sker en tydelig og reel forenkling af reglerne både for ansøgere om tilskud og for myndighederne i Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet.

Omkring 40 procent af de danske landinger kommer fra britisk farvand og repræsenterer omkring 30 procent af den samlede værdi. Derfor er det afgørende vigtigt dels at finde en løsning på Brexit, der sikrer fortsat samhandel. Men også at usikkerheden omkring konsekvenserne af Brexit minimeres. Kan du sige noget, hvordan det går med Brexit-forhandlingerne i forhold til fiskerierhvervet?

Brexit er en stor opgave, og nu nærmer forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU sig hastigt slutfasen.

Selvom der er mange knaster i den proces, er der ingen tvivl om vigtigheden af, at Danmark sammen med Kommissionen og de andre EU-lande kommer i mål med en balanceret og gensidig tilfredsstillende aftale. For det er bestemt bekymrende, når så stor en andel af de danske landinger hentes i britiske farvande.

Jeg vil så understrege, at vi fra dansk side har haft et godt samarbejde med EU’s chefforhandler Michel Barnier, der sidste år besøgte havnen i Thyborøn for at drøfte Brexit med danske fiskere.

For regeringen er det helt centralt, at fiskeri bliver forhandlet i sammenhæng med drøftelserne om Storbritanniens fremtidige adgang til det indre marked gennem en frihandelsaftale. Ligesom det er helt afgørende, at vi holder sammen i de 27 EU-lande – særligt med de andre EU-lande, der har interesser i fiskeriet – og med Kommissionen. Det giver os det stærkeste udgangspunkt for forhandlingerne med Storbritannien. Vi er tilfredse med det udgangspunkt for forhandlingerne, vi har nu – også på fiskeriområdet.

Kilde: Danske Havne