Kertemindefiskere forsøger med hummer

Kertemindefiskere forsøger med hummer

Lørdag 1. september 2018 kl: 12:00


De går da og småsmiler derhjemme i Kerteminde på kajen. De smiler af mig, fordi vi vover springet uden sikkerhedsnet for at forsøgsfiskeriet vi har indledt efter hummer, også fører til succes. Det fortæller formand for Kerteminde Fiskeriforening, fisker og reder, Søren Clausen, Partsrederiet Albatros, til FiskerBladet.

”Når man nu har det i blodet, at der skal prøves nyt i et forsøg på at få gang i fiskeriet igen, bl.a. her i Kerteminde, så kunne vort forsøg måske bidrage til mere liv omkring fiskeriet i lokalsamfundet. Henrik og jeg har givet hinanden ét år til prøvefiskeriet. Det har været en ret så omfattende investering – op mod en halv mio. kroner. Det er indkøb af vore mange tejner, hyttefade, diverse materialer ombygning af skib, der kostede pengene”, siger Søren Clausen.

Prøvefiskeriet foregår fra 092 Emily, som egner sig ideelt til trawlfiskeri. Skibet måtte dog omrigges til forsøgsfiskeriet, så der blev plads til de mange tejner, bøjer, afmærkninger og kar der anvendes i forbindelse med det specielle fiskeri. Det blev Thyborøn Skibs & Motor der hjalp med opgaven, så kutteren i dag har et nogenlunde værktøj til fiskeriet.

Emily er bygget i træ i 1972 til muslingefiskeri og senere igen ombygget til ren trawler, og Søren og hans bror måtte i forbindelse med omrigningen til hummerfiskeriet afmontere taljespillet. I sted blev der monteret, linehaler, lønningsrulle med mere.

Så var skibet også klar til den nye fart. Kutteren stod ud af Kerteminde Havn i slutningen af maj.

”Vi kom nok lige tidligt i gang. Vandet var fortsat for koldt. Så næste år lægger vi først ud engang i juni og så frem til sæsonen som regel slutter den 1. november”.

Læs hele artiklen om forsøgsfiskeriet efter hummer i den nye udgave af FiskerBladet herunder:




Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark