Copenhagen Shipping Summit er aflyst

Copenhagen Shipping Summit er aflyst

Tirsdag 27. november 2018 kl: 14:11


Den planlagte maritime messe og konference, Copenhagen Shipping Summit, der skulle have fundet sted i starten af april 2019, bliver ikke til noget. Det oplyser Jakob le Fevre, der sammen med Jesper Åndahl stod bag eventet, til Søfart.

”Vi må bare konstatere, at timingen ikke har været optimal og at vi har brug for mere tid for at få den fornødne opbakning fra branchen”, siger Jakob le Fevre til Søfart.

Jakob le Fevre oplyser til avisen, at han har været i kontakt med messens kunder og samarbejdspartnere, som er blevet informeret om aflysningen, og at kunderne har fået eventuelle indbetalinger retur.

I en orientering sendt til kunder og samarbejdspartnere skriver Jakob le Fevre bl.a.:

”Det er vores opfattelse at der absolut er potentiale til en større maritim event i Danmark, men det vil kræve en bred opbakning fra myndigheder, organisationer og firmaer”

”Vi beklager den ulejlighed det måtte medføre og vil afslutningsvis endnu engang sige tak for opbakningen”, slutter orienteringen.

Den næste udgave af den internationale danske maritime messe, Danish Maritime Fair 2020, finder som planlagt sted i uge 20 i 2020.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark