HHI forhandler om køb af DSME fra KDB
Verdens største skibsbygger Hyundai Heavy Industries (HHI) har angiveligt afgivet et tilbud på at købe en kontrollerende aktiepost i den omstrukturerede DSME værft-koncern til majoritetsejeren, Korea Development Bank (KDB), ifølge unavngivne kilder, citeret af Yonhap nyhedsbureauet.
”Hyundai Heavy har afholdt forhandlinger om at købe Daewoo-aktieposten”, siger en HHI-talsmand til Reuters uden at uddybe det yderligere.
KDB vil angiveligt gennemgå forslaget og herefter indgå i forhandlinger, der potentielt kan starte, når KDB har afholdt et bestyrelsesmøde. En talsmand for KDB ønsker ikke at kommentere forlydenderne.
En aftale vil slå de to største globale ordrebøger med i alt 179 kontrakter på nybygninger opgjort i slutningen af december af Clarksons sammen. Heraf har DSME er smule foran HHI med hensyn til cgt. Men HHI-koncernens Hyundai Samho og Hyundai Mipo har desuden endnu 154 fartøjer i ordre.
KDB ejer 55,7 procent af DSME, ifølge Bloomberg. I april sidste år meddelte Hav - og fiskeriministeriet, at det ville søge en ny ejer til DSME på mellemlangt eller lang sigt. I 2015 indskød den statsejede bank KDB 4.2 billioner KRW, cirka 3,8 milliarder USD, i DSME som en del af omstruktureringen.
Redaktionen