Skandinaviens første tørhavn

Skandinaviens første tørhavn

Tirsdag 5. februar 2019 kl: 15:04


ADP Associated Danish Ports/Fredericia Havn går nu i gang med at køre entreprenørmaskinerne i stilling til anlæg og byggemodning af det der skal blive til Skandinaviens største og foreløbig eneste Dry Port/tørhavn.

Udviklingen af Taulov Dry Port til erhvervslejemål sker i et joint venture med PFA. De to partnere ADP/PFA forventer at investerer mindst 2 mia. kr. i projektet ved Taulov, hvor DLG Dansk Landbrugs Grovvareselskab bygger et stort logistikcenter i forbindelse med en 20-årig lejeaftale. Derudover er den danske grovvarekoncern nu i gang med at samle alle sine administrative dele fra hele landet inklusive Axelborg i København i et nyt domicil i det naturskønne Snoghøj med udsigt over Lillebælt til Fyn.

Principperne for lejemål i Taulov Dry Port er de samme som på havnen i Fredericia. Her stiller ADP arealerne til rådighed for kunden, som så kan vælge selv at opføre f.eks. lagerhal eller lade havnen gøre det i f.eks. størrelsesordenen 10.000 kvadratmeter eller leje sig ind i et 25.000 kvadratmeter stort kvalitetssikret generisk lagerbyggeri som skiller sig ud fra mængden, og hvor kunden måske kun skal bruge 2.000 kvadratmeter i en seks måneders periode. Den slags lejemål findes ikke i Danmark i dag, men hos ADP gør det!

Det der gør tørhavnen så interessant, fortsætter ADPS CEO Nils Skeby, er ikke mindst placeringen i midten af Trekantområdet som et stjernepunkt for logistikvirksomheder, der er afhængige af intermodale transportløsninger som skib, fly, bane og lastbil. Fra tørhavnen er der direkte skinneforbindelse til Fredericia Havn. Derudover er der direkte adgang til motorvejssystemet.

Læs hele artiklen om den nye tørhavn i den seneste udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder:




-

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark