Bjærgning af fregat koster en halv milliard

Bjærgning af fregat koster en halv milliard

Torsdag 7. februar 2019 kl: 15:07


Den sunkne norske fregat KNM Helge Ingstad fortsætter med at volde det norske forsvar store problemer. Bjærgningen, der ventes at vare seks dage, skulle være påbegyndt i dag, men er på ny blevet udsat. Og prisen løber nu op i en halv milliard norske kroner.

Den norske havarikommission er heller ikke nået frem til en endelig forklaring på, hvordan den milliarddyre fregat kunne gå tabt. Lige nu overvejer man at gennemføre en natlig rekonstruktion med deltagelse af tankskibet Sola og et søsterskib til KNM Helge Ingstad.

Håbet er, at der ved en rekonstruktion dukker nye momenter op som ikke allerede indgår i undersøgelsen.

Det vides i øjeblikket ikke hvornår hævningen går i gang, og heller ikke hvornår havarikommissionen fremlægger sin rapport.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark