Maersk Training åbner center i Taiwan

Maersk Training åbner center i Taiwan

Mandag 11. februar 2019 kl: 10:56


Maersk Training har indgået samarbejde om et specialprogram i Taiwan med Metal Industries Research and Development Center, MIRDC. Det nye Global Wind Organisation, GWO, center, som tages i drift i juli 2020, skal uddanne teknikere med henblik på landets nye og voksende vindmølleindustri.

”Det er en spændende udvikling for vores forretning. Taiwan er et af de største nye vindmøllemarkeder, og vi er glade for, at MIRDC har valgt Maersk Training til at hjælpe dem med at levere GWO-træning i regionen”, siger Johan Uggla, CEO hos Maersk Training.

Samarbejdet med Maersk Training startede straks efter kontraktunderskrivelsen, da et team, der skal føre med tilsyn med etablering af centret, dets udstyr, bemanding og kursusplanlægning blev oprettet. Maersk Training skal sikre, at MIRDC-opsætningen får de relevante GWO-godkendelser.

Samarbejdsaftalen blev passende indgået i en restaureret vindmølle i Svendborg, hvor formanden for MIRDC, Chiu-Feng Lin og CEO i Maersk Training, Johan Uggla, underskrev den. Underskrivelsen fandt sted i overværelse af generaldirektør, dr. Lin Chuan-Nen fra Bureau of Energy.

Taiwan har nogle af de bedste vejrforhold for vindenergi og planlægger at øge sin lave produktion med en faktor på næsten 500 gange. Det vil bringe produktion op på 3,8 GW i første fase og derefter 5,5 GW inden 2025, hvilket kan dække omkring 12 procent af landets forventede forbrug.

Taiwan er i dag afhængig af elforsyning fra kul -, gas - og atomkraftværker for at tilvejebringe den nødvendige energi. Østaten har verdens største kulfyrede kraftværk.

Kilde: Maersk Training A/S


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark