Ankesag mod OW-bunker dømt i gang

Ankesag mod OW-bunker dømt i gang
Lars Møller anker sin byretsdom til frifindelse i Landsretten. Anklageren vil have straffen skærpet.

Mandag 3. juni 2019 kl: 15:31


Vestre Landsret startede i dag ankesagen mod Lars Møller, der var direktør for OW Bunker-datteren Dynamic Oil Trading (DOT). Lars Møller blev idømt fængsel i halvandet år i byretten i fjor.

Lars Møller vil forsøge at overbevise retten om, at han ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de tab, der var medvirkende til OW Bunkers konkurs i 2015.

DOT havde ydet kreditter for 156 mio. dollar til en tvivlsom kunde, der efterfølgende ikke kunne betale.

Lars Møller forsvarede sig i byretten bl.a. med, at han kun havde ringe økonomisk indsigt. Men det troede dommeren ikke på.

Anklagemyndigheden krævede den tidligere direktør idømt fem års fængsel for mandatsvig, men da det ikke blev dokumenteret, at Lars Møller selv havde fået noget ud af arrangementet, blev han dømt efter en mildere paragraf.

Men da Anklagemyndigheden har kontraanket, kan Lars Møller risikere at skulle tilbringe længere tid i fængsel, end byretten bestemte.
Sagen er berammet til otte retsdage frem til 14. juni.

Kilde: Finans


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark