USA og Rusland på kollisionskurs

USA og Rusland på kollisionskurs
Foto: US Navy

Lørdag 8. juni 2019 kl: 08:00


En amerikansk krydser og en russisk destroyer var fredag få meter fra at kollidere i Det Østkinesiske Hav. Begge lande lægger skylden på den anden og siger, at en kollision kun blev undgået i sidste øjeblik fordi de valgte at slå bak.

Ifølge amerikanerne halede den russiske destroyer ind på amerikanerne bagfra, for derefter at slå ind foran det amerikanske krigsskib. Russerne siger omvendt at det var det amerikanske krigsskib der valgte at krydse det russiske krigsskibs kurs.

Videooptagelser kaster ikke klarhed over hændelsen.

Der har været flere konfrontationer mellem amerikanske og russiske krigsskibe den seneste tid. Også kinesiske krigsskibe har været tæt på at støde sammen med amerikanske flådefartøjer i farvandet.

Kilde: US Navy






Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark