Molslinjens tidligere aktionærer fik for lidt

Molslinjens tidligere aktionærer fik for lidt

Torsdag 13. juni 2019 kl: 08:00


Prisen var ikke i orden, da Molslinjens mindretalsaktionærer i 2016 fik deres aktier tvangsindløst i forbindelse med afnoteringen på Børsen. Retten har besluttet, at de nye ejere, kapitalfonden Polaris og Lind Invest skal betale et million beløb tilbage til de forhenværende aktionærer. Men de vil have mere.

En efterbetaling på 22 mio. kr. inkl. sagsomkostninger er for lidt, mener de tidligere mindretalsaktionærer i Molslinjen. De mener, at beløbet burde være 80 mio. kr. og overvejer derfor at anke afgørelsen, skriver Finans.dk

Mindretalsaktionærerne fik i 2016 tvangsindløst deres aktier i Molslinjen til 60 kr. pr. styk. De krævede en uvildig synsrapport, der værdisatte aktien til 106 kr.

Men alligevel blev kursen i retten fastsat til 74 kr., fordi et afnoteret selskabet værdisættes lavere, og det er det princip, som mindretalsaktionærerne overvejer at få prøvet gennem en anke, skriver Finans.dk.

Omvendt peger Polaris og milliardæren Henrik Lind på, at 74 kr. er for høj en kurs.

Kilde: Finans.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark