Redningsfartøjer fortsat omkring tanker
Rednings- og brandslukningsfartøjer er fortsat i gang omkring Front Altair, der brød i brandt i går efter angrebet i Oman Bugten. I disse timer forventes endnu en slæbebåd med brandslukningsudstyr til stedet. I mens venter besætningen, der blev reddet til Iran, på at komme hjem.
Alle 23 besætningsmedlemmer har det godt og er i sikkerhed i Iran, oplyser skibets skibmanagementfirmaet ITM. Besætningen blev reddet fra Front Altair af et iransk redningsskib og ført til den iranske ø, Jask. Nu er de på vej til lufthavnen i Bandar Abbas for senere at kunne blive forenet med deres familier.
Ude i Oman Bugten fortsætter afkølingen af tankskibet efter branden. “En yderligere slæbebåd med rednings- og brandslukningsudstyr forventes til stedet omkring kl. 13.00 (lokal tid),” forlød det videre fra ITM ifølge TradeWinds.
I morgen vil et hold af eksperter og personale fra skibsmanagementselskabet
gå ombord for at gennemføre en fuldstændig vurdering af skaderne.
Redaktionen