Blade udvider testcenter på Aalborg havn

Blade udvider testcenter på Aalborg havn
BLAEST er efter udvidelsen verdens største uafhængige testcenter for vindmøllevinger.

Onsdag 19. juni 2019 kl: 13:58


Blade Test Centre A/S - også kaldet BLAEST - der er en af verdens førende aktører inden for test af vindmøllevinger er på vej til at styrke sin position. Det sker med opførelsen af en ny 5.000 m2 stor testhal på Aalborg havn, der ventes klar i januar 2020.

Snart skal endnu flere vindmøllevinger stå sin styrkeprøve på Aalborg havn. Det står klart efter, at Aalborg Havn A/S har indgået en aftale med testcenteret BLAEST om en ny, stor testhal i Aalborg Øst, der skal opføres på et areal ved siden af virksomhedens eksisterende testcenter.

Den nye testhal får til formål at imødegå den stigende efterspørgsel på vingetest, som de senere års intensiverede fokus på vindenergi har medført. Beslutningen om etableringen af den nye testhal er truffet, eftersom BLAEST netop har indgået en aftale med den danske vindmølleproducent Vestas med et omfang, der kommer til at udnytte den nye testhals fulde kapacitet.

“Øget testkapacitet er afgørende for, at vi fortsat kan være førende inden for vingetest og holde snuden i vækstsporet. Vi er derfor rigtig glade for, at vi er blevet enige med Aalborg Havn om etableringen af den nye og moderne testhal, som fordobler vores kapacitet og giver os mulighed for at indgå et tættere samarbejde med Vestas om vingetests, siger Erik Steen Jensen, adm. direktør i BLAEST.

Udvidelsen betyder, at BLAEST står overfor en markant forøgelse af medarbejderstaben fra 22 i dag til omkring 35 i løbet af det kommende år.
BLAEST vil dermed blive verdens suverænt største uafhængige testcenter for vindmøllevinger, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Kilde: BLAEST


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark