Ørsted har produceret 10 TWh i Tyskland
Ørsted kan notere en milepæl på sine havvindmølleparker i den tyske del af Nordsøen. Siden produktionen startede i februar 2015 har de fire parker produceret mere end 10 terawatt timer strøm til de tyske forbrugere.
“En fantastisk milepæl der viser, hvor kraftfuld denne teknologi er for produktionen af vedvarende energi i Tyskland, siger Volker Malmen, der er Ørsteds direktør i Tyskland.
Borkum Riffgrund 1 på 312 MW startede produktionen i februar 2015, mens Gode Wind 1 og 2 begyndte produktionen af strøm fra de 582 MW store parker i 2017. Senest åbnede Ørsted Borkum Riffgrund 2 på 465 MW i august i fjor.
Og det danske selskab er fortsat i gang med nyetableringer. Ørsted er således i gang med at gennemføre yderligere fem projekter i den tyske del af Nordsøen. De ventes at åbne i 2024 og 2025.
Kilde: Offshore Wind