Pirater angriber skib i Det Sydkinesiske Hav
KORT NYT: Syv bevæbnede pirater bordede mandag morgen den koreanske bulkcarrier CK Bluebell, mens skibet sejlede i Det Sydkinesiske Hav, godt 150 sømil nordøst for Singapore. Piraterne forsvandt med penge og værdigenstande de fandt om bord.
To besætningsmedlemmer fik mindre knubs i forbindelse med at piraterne trængte om bord på bulkcarrieren.
Angrebet er det første der er indrapporteret i Det Sydkinesiske Hav i år. Øget patruljering har de seneste år ført til et markant fald i antallet af angreb på handelsskibe i Asien.
Redaktionen