Shanghai Havn verdens bedst forbundne

Shanghai Havn verdens bedst forbundne

Fredag 9. august 2019 kl: 09:58


Kina sidder solidt på toppen som det land, der råder over verdens bedst forbundne havne. Øverst på FN´s netop offentliggjorte liste ligger Shanghai Havn, komfortabelt foran Singapore på 2. pladsen og Pusan i Sydkorea på 3. pladsen.

Havnene på listen rates med et indeks, der tager udgangspunkt i undersøgelsen fra 2006, hvor havnen i Hong Kong var udgangspunktet med indeks 100.

Shanghai opnår i år indeks 128 og scorer dermed en lille fremgang i forhold til i fjor, hvor havnen også indtog 1. pladsen med indeks 126.
Singapore ligger i år på indeks 118 efterfulgt af Pusan med indeks 110.

Placeringerne er vigtige, fordi antallet af forbindelser til en havn er et vigtigt parameter i forhold til omkostningerne. Og her kan Kina bryste sig af at have 11 havne på de første 20 pladser på listen.

Bedst placerede euroæiske havn på listen er Antwerpen i Belgien, der opnår en 6. plads med indeks 92, skarpt forfulgt af Rotterdam med indeks 90, mens havnen i Hamborg indtager 13. pladsen.

Danmarks største containerhavn i Aarhus ligger på indeks 46.

Listen med omkring 1.000 havne kan studeres HER.



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark