Bladt vælger dansk underleverandør
Bladt Industries har indgået en aftale med det danske selskab ProCon Wind Energy om den elektriske konstruktion af de vindmølledele, som Bladt skal levere til Kriegers Flak havvindparken, der kommer til at bestå af 72 Siemens Gamesa 8 MW møller.
Arbejdet med de i alt 72 såkaldte “transition pieces” skal efter planen begynde i tredje kvartal i år og være færdigt i andet kvartal i 2020. Bladt Industries vandt opgaven for Vattenfall i slutningen af 2018. Parken skal, når den står færdig inden udgangen af 2021, have en kapacitet på 605 MW.