DFDS gør sig nu klar til en hård Brexit

DFDS gør sig nu klar til en hård Brexit

Lørdag 24. august 2019 kl: 08:00


DFDS forbereder sig nu på, at Storbritannien forlader EU uden en aftale den 31. oktober, en såkaldte hard-Brexit. Resultatet vil blive, at alle varer til og fra EU skal toldklareres, hvilket ventes at skabe store logistiske problemer i de britiske havne.

”Vi i DFDS har en særlig forpligtelse til at gøre vores bedste for at opretholde trafikflowet og sikre levering af varer til mennesker og industrier i hele Storbritannien og EU”, skriver DFDS topchef Torben Carlsen i en meddelelse til medarbejderne, i det interne DFDS News.

Torben Carlsen slår fast, at DFDS allerede har gjort meget for at forberede sig på situationen, men at der kan og skal gøres endnu mere.

”På trods af vores forberedelser forventer vi stadig, at mange kunder måske er uforberedte, og at trailere ankommer havnen uden den nødvendige dokumentation. Da disse trailere ikke kan komme ind i terminalen, forventer vi, at trafikflowet vil blive afbrudt i et par uger”, hedder det videre.

”Hvis vi er forberedt, og hvis flere af vores kunder forbereder sig, vil vi være i stand til at begrænse forstyrrelsen i trafikflowet til et minimum og hurtigt genoprette strømmen på alle ruter, så vi kan gøre det, vi lægger i verden at gøre: gør det muligt for vores kunder at handle og rejse og flytte mennesker og varer på tværs af landegrænser, så virksomhederne kan fortsætte med at vokse for os alle”.

Kilde: DFDS News


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark