Søfolk er blevet lidt gladere i 3. kvartal

Søfolk er blevet lidt gladere i 3. kvartal
Besætningerne på krydstogtskibe er blevet noget mere tilfredse med deres forhold i 3. kvartal, viser Happiness Indexet.

Onsdag 6. november 2019 kl: 16:00


Seafarers Happiness Index er steget i 3. kvartal. Næsten over hele linjen er der fremgang, viser undersøgelsen, som er foretaget på baggrund af svar fra ca. 2.300 søfolk verden over. Selv lønnen er der en smule mere tilfredshed med.

Generelt er tilfredsheds- eller glædesindekset steget fra 6,27 til 6,59 på en skala til 10 i det seneste kvartal. Hvor glad/tilfreds er du med din løn? Med maden ombord? Med din arbejdsbyrde? Med adgangen til landlov?

Ialt ti spørgsmål danner grundlaget for det samlede happiness-index - og i alle enkelt kategorier går det fremad, på nær et område.

Hvor glad er du omkring (muligheden) for kontakt med din familie, når du er på søen, lyder spørgsmålet. Og er er der en anelse tilbagegang fra index 6,88 til index 6,82.

De der har adgang til at kontakte familien via Wi-Fi og opkald er rigtig glade, men desværre er der fortsat for mange, der ikke har denne adgang.

“Nu har jeg sejlet i 22 år og desværre er livet på søen ikke blevet bedre. Der er større og større afstand i kommunikationsmulighederne på land og på skibe, og i forhold til internet og emails føles det som om, shippingindustrien har stået stille siden 1990,” lyder det i en kommentar fra en af de deltagende søfolk.

Du kan selv dykke ned i hele undersøgelsen ved at følge linket HER



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark