Maersk Tankers i stort frasalg
Det danske tankskibsrederi Maersk Tankers, der ejes privat af Mærsk-familien via Maersk Holding, har ifølge kilder i markedet gennemført et større frasalg af ældre tankskibe. Det drejer sig om fire LR2-tankskibe der er solgt samlet for over en halv milliard kroner.
Køber er det indonesiske rederi Buana Lintas Lautan, der for tiden er i gang med et større indkøb af ældre men velholdt tonnage i LR2-segmentet.
De fire LR2-tankskibe som Maersk Tankers har valgt at sælge er:
• Maersk Princess og Maersk Phoenix, begge bygget i 2005 og på 109.600 DWT • Maersk Promise og Maersk Producer, begge bygget I 2006 ligeledes på 109.600 DWT
Maersk Tankers har ikke ønsket at kommentere på sagen.
Kilde: Tradewinds