Største amerikanske flådeordre nogensinde
Den amerikanske flåde har afgivet sin største ordre nogensinde: Ni atomdrevne angrebsubåde af Virginia-klassen til et samlet beløb på 22,2 milliarder dollar, svarende til lidt over 150 milliarder danske kroner. Kontrakten indeholder en option på yderligere en ubåd.
De mange milliarder havner i kassen hos General Dynamics Corp, der har Huntington Ingalls Industries Inc. Som underleverandør på bygningen.
Ubådene er bl.a. udstyret med Tomahawk krydsermissiler, der både kan ramme mål i land og på havet. USA råder allerede over 18 ubåde af denne type.
US Navy har opnået en rabat på 6,8 procent ved at afgive en samlet bestilling.
Redaktionen