BW Energy emissionen er nu fuldtegnet
BW Energy måtte nøjes med en lavere værdiansættelse, end først antaget, men mandag blev emissionen fuldtegnet til kurs 24,40 nkr. - noget lavere end de 34,20-36,60 nkr. som ville have resulteret i en værdiansættelse på mellem 6,2 og 7,1 mia. nkr. Nu blev den på 4,58 mia. nkr.
Med fuldtegningen bliver der udstedt 46,9 mio. nye aktier i selskabet, der vil kunne handles på Oslo Børs fra onsdag 19. februar. Omkring 700 investorer ønskede at købe aktier i selskabet, ligesom omkring 4.000 aktionærer i BW Offshore vil blive tildelt aktier i det nu selvstændige selskab.
De eksisterende aktionærer får tildelt aktier en en samlet værdi på 921 mio. nkr.
Børsnoteringen blev udsat på grund af den uro, der er blevet skabt af coronavirussen.
Kilde: BW Energy