Biltransport-gigant skærer ned
Norske Wallenius Wilhelmsen skrotter fire skibe og oplægger ti andre. Det sker på grund af den nuværende situation, der indikerer en overkapacitet på 10 til 15 skibe af de ialt 51 skibe i flåden. Skrotningen af fire skibe, der er mindst 24 år gammel, vil medfører en nedskrivning på 40 mio. dollar.
Udover skrotning og oplægning vil det norsk-svensk ejede rederi også aflyse fire af de tilbageværende scrubber installationer som led en bredere indsats, der skal reducere kapitaludgifterne til et minimum.
“Efterhånden som Covid-19 pandemien fortsætter med at brede sig og restriktionerne fra myndighederne udviklet sig hurtigt, bliver forsyningskæderne hårdt ramt og bilproducenter lukker fabrikker rundt omkring i verden,” siger Wallenius Wilhelmsen.
Ifølge Fearnley Securities kommer rederiets skridt “ikke som den store overraskelse” og de planlagte skridt betegnes som “en fornuftig beslutning” på baggrund af den usikkerhed, der hersker om efterspørgslen på mellemlangt sigt.
“I et marked, der allerede er præget af en vis overkapacitet, forventer i ikke, at der vil være behov for disse skibe i en overskuelig fremtid,” skriver Wallenius Wilhelmsen.
Oplægningen sparer rederiet for omkring 3-4000 dollar/dag i gennemsnit og der ud over vil Wallenius Wilhelmsen spare 60 mio. dollar ved at aflyse udbetaling af udbytte for 2020 og 2021.
Også to leveringen af to nye skibe vil blive udskudt på grund af de forsinkelser, som Covid-19 har skabt på kinesiske værfter.
Kilde: TradeWinds