Maersk skruer ned for kapaciteten
Corona-krisen fører til en reduceret efterspørgsel og det får nu konsekvenser i Maersk, der er i gang med at tilpasse sit netværk til en mindre efterspørgsel. Det skriver Vincent Clerc, der er CEO for Ocean and Logistics i Maersk i et brev, der er sendt ud til alle kunder.
De tiltag, der er taget af regeringer, samfund og virksomheder for at inddæmme og reducere krisen vil resultere i en økonomisk opbremsning, fastslår Vincent Clerc. Og Maersk-kunderne har bekræftet rederiet i, at det vil føre til en lavere efterspørgsel efter containertransport i de kommende uger.
“Med rettidig omhu er vi i gang med at forberede vores netværk, så det matcher et reduceret efterspørgselsniveau. Vi mener, at det er vores ansvar at tilpasse for at beskytte vores omkostningsposition, både for at være i stand til at ride stormen af, men vigtigt også for at forsikre dig om, at du har en partner, der bekymrer sig om integriteten af dine forsyningskæder, når vi ser frem i mod at løfte verden ud af denne krise,” skriver Vincent Clerc i kundebrevet.
Han oplyser i øvrigt, at ikke mindre end 85 pct. af Maersk´ landbaserede administrative medarbejdere globalt nu arbejder hjemme fra.
Læs hele brevet HER. Kilde: Maersk