Video af sammenstød med krydstogtskib

Video af sammenstød med krydstogtskib

Søndag 5. april 2020 kl: 09:00


Den venezuelanske flåde har offentliggjort en video der viser scener af, hvordan det venezuelanske patruljefartøj ANBV Naiguatá kolliderer med krydstogtskibet RCGS Resolute - i et forsøg på at tvinge krydstogtskibet ind i venezuelansk farvand. Hændelsen indtraf den 30. marts.

Videoen er hårdt klippet, og det er - ud fra videoen - ikke muligt at vurdere hændelsesforløbet.

Ifølge den venezuelanske flåde forsøgte krydstogtskib at flygte efter en kollision med patruljefartøjet.

Omvendt hævder krydstogtskibets ejer, Columbia Cruise Services, at RCGS Resolute - der ikke havde passagerer om bord - blev angrebet af patruljefartøjet, fordi det nægtede at følge en ordre om at følge med til en venezuelansk havn.

Under alle omstændigheder endte kollisionen med, at patruljeskibet sank. Samtlige 44 besætningsmedlemmer blev reddet i live.

Situationen udspillede sig i internationalt farvand ca. 13 sømil ud for den venezuelanske ø Tortuga.

Se Maritime Danmarks første historie om denne sag HER

Redaktionen / Twitter







Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark