Maersk Drilling på vej med fyringer

Maersk Drilling på vej med fyringer

Fredag 24. april 2020 kl: 10:25


Coronakrisen og de absurd lave oliepriser gør fremtiden aldeles usikker for rigselskaber, og det får nu Maersk Drilling til at annoncere oplægninger af en række Nordsø-rigge med deraf følgende fyringer af 250-300 ansatte, oplyser selskabet.

Maersk Drilling vil nu indlede drøftelser med fagforeninger og tillidsrepræsentanter om afskedigelser blandt de ansatte, der arbejder på selskabets rigge i Danmark, Norge og Storbritannien.

“Selvom det er almindelig praksis i vores industri at justere arbejdsstyrken i forhold til aktivitetsniveauet, føles det aldrig rigtigt at sige farvel til gode kolleger, specielt når så mange har gjort en ekstra indsats for at holde driften i gang i under disse meget vanskelige forhold,” udtaler CEO Jørn Madsen, Maersk Drilling.

“Det er dog vores ansvar at beskytte vores forretning, og vi tager nu skridt til at bevare konkurrenceevnen under de udfordrende vilkår i markedet,” tilføjer han.

Maersk Drilling forventer, at drøftelser vil føre til afskedigelser af mellem 250 og 300 medarbejdere, der i dag arbejder på rigge i Nordsøen.
De individuelle høringsprocesser vil følge forskellige tidsplaner i overensstemmelse med de lokale regler i henholdsvis Danmark, Norge og Storbritannien, oplyser selskabet.

Læs mere om rigselskabernes trængsler - ikke mindst de norske i historien HER.

Kilde: Maersk Drilling




Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark