Danske Havne: Havvind skaber 20.000 job

Danske Havne: Havvind skaber 20.000 job

Mandag 27. april 2020 kl: 10:06


De mange nye havvindmølleparker, som politikerne allerede har besluttet at anlægge, vil skabe mindst 20.000 nye arbejdspladser i Danmark inden 2030. Det viser en ny analyse, som brancheorganisationen Danske Havne har gennemført i samarbejde med flere erhvervshavne.

De mange nye havvindmølleparker, som politikerne allerede har besluttet at anlægge, vil skabe mindst 20.000 nye arbejdspladser i Danmark inden 2030. Det viser en ny analyse, som brancheorganisationen Danske Havne har gennemført i samarbejde med flere erhvervshavne.

Omkring 33.000 personer er i dag beskæftiget i vindmølleindustrien i Danmark, men med beslutningerne om at opføre flere havvindmølleparker, vil der frem mod 2030 blive skabt mindst 20.000 nye arbejdspladser i offshore-branchen.

”I dag producerer vi 6 GW strøm fra vindmøller i Danmark, hvilket kaster 33.000 arbejdspladser af sig – og det er allerede med energiaftalen i 2018 politisk besluttet, at der skal lægges mindst 10 GW oven i det frem mod 2030. Når vi ved, at en større og større del af de nye investeringer bliver i havvind, så vurderer vi, at 20.000 af de nye arbejdspladser bliver direkte i havvindmøllebranchen,” siger Tine Kirk Pedersen, der er direktør i Danske Havne, der står bag de nye beregninger.

Danske Havne har regnet på tallene som led i et fornyet fokus fra havnenes side på havvind, fordi de danske havne spiller en afgørende rolle i vindeventyret. Mere end 80 procent af den havvindkapacitet, der er installeret i Europa i dag, er udskibet fra danske havne.

En af grundene til, at etableringen af havvindmølleparkerne skaber mange arbejdspladser er, at Danmark har hele fødekæden i vindindustrien, fra forskning og produktion til udskibning og siden vedligeholde af parkerne, forklarer Tine Kirk Pedersen.

“Analysen viser, at mens man på overordnet europæisk plan kun beskæftiger 1.642 personer pr. GW, fordi produktion og service er spredt over flere lande, så ligger vi på 5.610 personer pr. GW i Danmark, fordi vi allerede kan det hele,” siger direktøren.

Kilde: Danske Havne


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark