Blue Water ramt af hacker-angreb

Blue Water ramt af hacker-angreb
Arkivfoto.

Tirsdag 15. september 2020 kl: 10:58


Logistikvirksomheden Blue Water Shipping opdagede 11. september mistænkelig aktivitet på firmaet IT-systemer, og eksterne sikkerhedseksperter identificerede efterfølgende et hackerangreb, der betød, at en række udvalgte systemer blev lukket ned.

“Vi tager IT-sikkerhed meget alvorligt, og derfor reagerede vi også konsekvent, da vi i vores systemer konstaterede uregelmæssigheder, der indikerede forsøg på hacker-angreb. Cyber-kriminalitet er desværre et ganske udbredt og voksende problem, og da konsekvenserne af et angreb kan være meget omfattende, anser vi det for nødvendigt at lukke vores systemer ned”, udtaler Flemming Busch, CFO hos Blue Water. 

Virksomhedens tranportmæssige drift er intakt under nedlukningen, der primært har påvirket den internetbaserede kommunikationen med kunder og samarbejdspartnere, skriver Blue Water i en pressemeddelse.

Analyser af angrebsforsøget er endnu ikke endeligt afsluttede, men eksperterne vurderer, at et forstående ransomware-angreb er blevet forhindret. 

Blue Waters website er sammen med andre IT-systemer fortsat nede.
 
Kilde: Blue Water


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark