DSV opjusterer efter forrygende 3. kvartal

DSV opjusterer efter forrygende  3. kvartal
Arkivfoto

Lørdag 10. oktober 2020 kl: 08:00


Det går forrygende godt for den danske speditionskoncern DSV, der melder om stærke markeder og mindre end ventet påvirkning fra coronakrisen. Selskabet opjusterer nu forventningerne til årets driftsresultat med mere end en halv milliard kroner

Fremgangen er markant i alle tre divisioner: Air & Sea, Road og Solutions.

Integrationen af Panalpina i koncernen bidrager med synergieffekter og omkostningsbesparelser, der har vist sig hurtigere end ventet.

DSV forventer nu et driftsoverskud (EBIT) for hele året på mere end 9,25 milliarder kroner, mod et tidligere forventet overskud på mellem 8,2 - 8,7 milliarder kroner for året 2020.10.10

Koncernen offentliggør som planlagt sit regnskab for 3. kvartal den 29. oktober, og her vil der være mere detaljerede oplysninger om forløbet af kvartalet.

DSV opererer over det meste af verden og har 55.000 ansatte.

Kilde: DSV


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark