Færre danske fyringer end ventet hos MAN

Færre danske fyringer end ventet hos MAN
Arkivfoto

Torsdag 29. oktober 2020 kl: 10:01


KORT NYT: Det er lykkedes MAN Energy Solutions at reducere antallet af nedlagte stillinger i Danmark fra de 270 der blev meldt ud i juli, til kun 59. Heraf er 39 stillinger nedlagt i Frederikshavn, 12 i København og otte stillinger i Holeby. Det skriver Kanal Frederikshavn.

VP i MAN Energy Solutions, Poul Knudsgaard, vil dog ikke udelukke at der kan komme flere afskedigelser.

”Vi kan desværre ikke udelukke, at der vil komme flere afskedigelser i løbet af de næste tre år, selvom vi vil gøre alt for at undgå det”, siger Poul Knudsgaard til Kanal Frederikshavn.

Antallet af fyringer er reduceret ved at indregne forventet naturlig afgang over de kommende tre år.

Kilde: Kanal Frederikshavn


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark