Tysk domstol giver grønt lys til Femern

Tysk domstol giver grønt lys til Femern

Onsdag 4. november 2020 kl: 09:56


Den tyske forvaltningsdomstol i Leipzig har afvist alle klager over bygningen af Femern forbindelsen. Dermed er alle forhindringer for byggeriet af den 18 km. lange tunnel, der skal forbinde Tyskland og Danmark ryddet af vejen og byggeriet på tysk side kan også begynde.

Byggeriet af den faste forbindelse blev godkendt i Tyskland i 2019 og blev hurtigt fulgt af i alt syv klager, bl.a. fra Scandlines og de svenske rederier de Nordö-Line og Stena Line.
Scandlines var bl.a. utilfreds med de planlagte adgangsveje til færgelejerne, når byggeriet er afsluttet, mens en miljøorganisation mente, at byggeriet ville ødelægge nogle sandbanker.

Forvaltningsdomstolen begyndte behandlingen af klagerne 22. september og var altså allerede klar med afgørelsen tirsdag, hvor alle klager blev fejet til side, og det glæder den danske trafikminister.

“Med Femern Bælt-forbindelsen skaber vi en ny korridor til Tyskland. Det arbejde er i fuld gang på den danske side, og nu er den sidste hindring for arbejdet på den tyske side ryddet af vejen. Med den meget klare tilkendegivelse ligger det fast, at Femern Bælt-projektet vil blive gennemført, som et meget bredt flertal i Folketinget har besluttet, siger transportminister Benny Engelbrecht i en udtalelse.

Den faste forbindelse under Femern bælt bliver en kombineret jernbane og motorvejstunnel på 18 km, der vil reducere rejsetiden i bil mellem Danmark og Tyskland med 10 min i forhold til færgernes overfartstid på 45 minutter.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark