Så flyder endnu en ny færge for DFDS

Så flyder endnu en ny færge for DFDS
DFDS´ anden ropax-færge er nu klar til at blive færdigmonteret. Foto: DFDS.

Lørdag 21. november 2020 kl: 09:00


Den anden af de to ro-pax færger, som DFDS bestilte på Guangzhou Shipyard International (GSI) i Kina i 2018 er nu flydende og bliver i de kommende måneder færdigmonteret, inden de ventes indsat i henholdsvis første og anden halvdel af 2021.

Den 230 meter lange kombinerede fragt- og passagerfærge har som søsterfærgen plads til 600 passagerer, og råder over et vogndæk på 4.500 lanemeter og 250 kahytter.

”Skroget vil nu blive trukket til en mole for at blive færdigmonteret, og GSI-værftet vil arbejde parallelt på begge skibe med færdiggørelse af maskiner og indbyggede systemer, montering af kahytter og etablering af fællesarealer på skibet,” siger Jacob Johannesen, viceprojektleder i DFDS.

Færgerne ventes indsat på DFDS ruter mellem Klaipeda og Tyskland eller Sverige.

Kilde: DFDS


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark