Video

Så er tre svenske isbrydere i gang

Så er tre svenske isbrydere i gang
Foto: Agne Hörnestig / Sjöfartsverket

Onsdag 13. januar 2021 kl: 11:50


Vintervejret har for alvor sat ind i det nordlige Sverige og dermed er det også blevet tid til at komme i arbejde for tre af landets aldrende isbrydere. Senest har isbryderen Atle forladt havnen i Luleå, mens de to isbrydere Ale og Ymer har været i gang i en uges tid.

“Ale har været i gang i en uge nu. Hvis prognoserne fra det meteorologiske institut holder, vil vi have alle isbrydere i drift inden for to til tre uger,” siger Amund Lindberg fra Sjöfartsvärkets isbryderafdeling.

Og der er med de lidt mere langsigtede prognoser udsigt til , at der kan blive brug for isbryderne helt ned til Kalmar - og måske på Vänern, siger han.

De svenske isbrydere er efterhånden af ældre dato. Mange er omkring 40 år gamle og debatten i Sverige om at investere 6 milliarder svenske kroner i fem nye isbrydere har været i gang længe.

Herunder et indslag fra TV 4 om sagen fra 2018 om bord på isbryderen Atle.

Kilde: Sjöfartstidningen.




Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark