Rumraketter skal affyres fra boreplatform
Det private amerikanske rumraketselskab SpaceX, der er ejet af milliardæren og bilproducenten Elon Musk, har købt to tidligere Valaris boreplatforme, der nu ombygges til flydende affyringsplatforme for SpaceX genanvendelige løfteraketter
De to rigge, de tidligere Ensco 8500 and Ensco 8501, kostede mere end en milliard dollars tilsammen da de blev bygget, men SpaceX købte dem sidste år for kun 7 millioner dollar.
I deres oprindelige udformning havde platformene hver plads til 150 ansatte, og var udstyret med tre store kraner - heraf to dækskraner med en kapacitet på hver 50 tons.
Der er ingen oplysninger om hvordan SpaceX planlægger at ombygge platformene, men det kommer formentlig til at ske i Texas, hvor selskabet lige nu søger ingeniører.
SpaceX planlægger at sende bemandede rumfartøjer til Mars. Men der er endnu ingen tidsplan for, hvornår det vil ske. 2024 er tidligere nævnt som et muligt tidspunkt.
Redaktionen