Michelin vil distribuere dæk via sejlskibe
Den franske dækproducent Michelin vil være CO2-neutral inden 2050, og som led heri har fabrikken indgået en kontrakt med det ligeledes franske rederi Neoline, om at transportere en del af fabrikken dæk om bord på rederiets sejldrevne fragtskibe.
Meningen er, at to sejldrevne skibe løbende skal transportere godt halvdelen af produktionen på Michelins dækfabrik i Halifax, Nova Scotia til Saint-Nazaire i Frankrig - når skibene er klar i 2023.
De to skibe har en længde på 136 meter og en kapacitet på hver 500 biler og 280 containere. Sejlarealet udgør 4.200 m2, og fremdriften sikres via en kombination af sejl og motor. Rederiet forventer at skibene kan holde en servicefart på 11 knob.
De to sejlskibe bygges på det franske værft Neopolia Marine, hvor byggeriet dog ikke er gået i gang endnu.
Se video af de kommende sejlskibe herunder: