Voldsom brand på skib i Tacoma havn
Mandskabet på tre brandslukningsfartøjer kæmpede i timevis for at få en voldsom brand på fiskefartøjet Aleutian Falcon under kontrol. Branden brød ud onsdag aften lokal tid og truede med at nå skibets tanke med ammoniak.
U.S. Coast Guard lagde en knap 1,5 km sikkerhedszone rundt om skibet på grund af frygt for eksplosioner. Samtidig holdt de øje med eventuelt oliespild fra skibet, der har omkring 180 tons diesel om bord.
Det 40 år gamle fartøj på 2051 bt sejler under amerikansk flag og er hjemmehørende i Seattle nord for Tacoma.
Der er ikke rapporteret om tilskadekomne ved branden.
Kilde: Kiro7
BREAKING: In #Tacoma, the Aleutian Falcon continues to burn. Firefighters were called to the scene at 10:30 last night. Reportedly the boat has 48-thousand gallons of diesel fuel on board. So rn there are fuel spill concerns. @KIRO7Seattle pic.twitter.com/O0ARZ6ZcfM
— Lauren Donovan (@LaurenKIRO7) February 18, 2021