Hidtil største mobilkran til Kalundborg Havn

Hidtil største mobilkran til Kalundborg Havn
Foto: Kalundborg Havn.

Fredag 19. februar 2021 kl: 10:58


Kalundborg Havn har bestilt sin hidtil største mobilkran til levering i maj. Det der en kran af mærket Konecranes Gottwald med en løftekapacitet på 150 ton og vil fremtidssikre havnen et godt stykke ud i fremtiden, skriver Kalundborg Havn i en pressemeddelelse.

Den nye kran med det tekniske navn Gottwald GHMK 7608 skal placeres på Ny Vesthavn, hvor den skal bruges til bl.a. lastning og losning af containerskibene og hermed servicere skibsoperationerne på Ny Vesthavn sammen med havnens to nuværende mobilkraner, der er af mærkerne Gottwald og Fantuzzi.

Med den nye større kran fremtidssikrer Kalundborg Havn sig i forhold til, at de anløbende skibe hele tiden bliver større og bredere. Desuden er det et spørgsmål om at øge produktiviteten.

”Det er i høj grad et spørgsmål om at få sat produktionsvolumenet op, men også en sikring af hele tiden at have mindst to funktionsduelige kraner, når en kran er til reparation, service eller på anden måde ude af drift i kortere tid”, siger havnedirektør Bent Rasmussen

Den nye Gottwald er som den gamle Gottwald-kran dieselelektrisk, og begge er forberedt til landstrøm. I starten vil de dog køre på diesel, men det er hensigten at få kranerne på Ny Vesthavn elektrificeret på sigt.

Kilde: Kalundborg Havn


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark