Bjærgningen af Margrethe Fighter nu i gang
Forsinket på grund af en tvist mellem forsikringsselskab og bjærgningsselskab gik bjærgningen af Margrethe Fighter i gang i nat i Trelleborg Havn. Det er den danske flydekran SanneA, der er hyret til opgaven.
To besætningsmedlemmer blev reddet op af det iskolde vand i havnen, da Margrethe Fighter kæntrede for en uge siden. Et tredje besætningsmedlem er endnu ikke fundet og formodes omkommet.
Ifølge bl.a. SVT har en tvist mellem forsikringsselskab og bjærgningsselskabet betydet, at bjærgningsarbejdet blev forsinket, og ifølge Søfart først gik i gang i nat.
Arbejdet kan følges fra webkameraet på Trelleborg Havn her.