Eftersøgning efter savnede er nu indstillet

Eftersøgning efter savnede er nu indstillet

Tirsdag 20. april 2021 kl: 14:01


Den amerikanske kystvagt tror ikke længere på, at det er muligt at finde overlevende efter ulykken for en uge siden, hvor jack-up skibet Seacor Power tirsdag kæntrede ca. 7 sømil syd for Port Fourchon i hårdt vejr. Seks af de 19 besætningsmedlemmer blev umiddelbart efter ulykke reddet i live. 5 er nu fundet døde, mens 8 fortsat savnes.

Håbet var, at nogle af de savnede fortsat var i live i luftlommer i skibet, men ingen har reageret når dykkere har forsøgt at opnå kontakt via hammerslag på skroget.

Seacor Power forlod Port Fourchon Louisiana kort efter middag den 13. april. Det skete selvom meteorologerne havde advaret om hårdvejr med høje vindhastigheder.

Kl 16.30 opfangede kystvagten nødsignaler fra Seacor Power, der på det tidspunkt befandt sig ca. 7 sømil fra havnen og alarmerede skibe i området og sendte selv to fartøjer af sted.

Det lykkedes for de første skibe på stedet at redde fire besætningsmedlemmer op af det oprørte hav, mens besætningen på kystvagtskibet Glenn Harris, der ankom 30 minutter senere, reddede et enkelt besætningsmedlem og det samme gjorde det andet kystvagtfartøj.

Ud over de dykkere der har været i vandet nær Seacor Power - har skibe, fly og helikoptere gennemsøgt et stort havområde i håb om at finde ydereligere spor efter de savnede. Men eftersøgningen blev indstillet mandag aften.

Redaktionen



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark