Nybygget VLOC udstyret med 5 rotorsejl
Det brasilianske mineselskab Vale er gået sammen med Pan Ocean Ship Management og Norsepower om at gennemføre den hidtil mest omfattende test af rotorsejl om bord på et stort skib. Rotorsejlene forventes at reducere brændstofforbruget med 8 procent.
De fem rotorsejl er monteret om bord på den 326.000 DWT store bulkcarrier Sea Zhoushan, der netop er færdigbyget i Kina.
Sea Zhoushan er ejet af Pan Ocean Ship Management og langtidschartret af Vale, der vil bruge skibet til at fragte jernmalm fra Brasilien til Kina. Forventningen er, at de fem rotorsejl - der er 24 meter høje og 4 meter i diameter - vil reducere skibets brændstofforbrug med 8 provent, sammenlignet med et tilsvarende skib uden rotorsejl.
Rotorsejlene er fuldautomatiske og registrerer selv, når vinden er stærk nok til at give brændstof- og emissionsbesparelser, hvorefter rotorsejlene starter automatisk.
Sejlene kan lægges ned for at forhindre, at de kommer i vejen ved laste- og losseoperationer.
Redaktionen
Se flere billeder HER