NGO: Store problemer med Livestock skibe
Langt hovedparten af de 78 skibe der af EU er godkendt til transporter af levende dyr, er meget gamle og i dårlig stand. Det konkluderer en ny rapport fra tre anerkendte NGO’er. 53 af skibene er blevet tilbageholdt flere gange.
Det er et dystert billede af markedet for skibe indrettet til transport af levende dyr, de såkaldte Livestock carriers, der tegnes i en ny rapport udarbejdet af NGO’erne Animal Welfare Foundation, Tierschutzbund Zürich og Robin des Bois.
Gennemsnitsalderen på de 78 skibe som EU har godkendt til transport af levende dyr, er 41 år, hvilket er 10 år mere end den alder hvor de fleste skibe skrottes. En håndfuld af skibene var allerede mere end 40 år gamle da de blev ombygget til Livestock carrier.
Kun fem af skibene er fra start bygget som Livestock carriers, resten er ombyggede containerskibe, færger eller fragtskibe. I gennemsnit var de ombyggede skibe 29 år gamle da de blev ombygget.
At alderen trykker fremgår også af, at 53 af skibene er tilbageholdt flere gange efter havnestatskontrol besøg. 2/3 af skibene er klasset af selskaber der ikke er medlemmer af
The International Association of Classification Societies / IACS.
NGO’erne opfordrer på baggrund af rapporten EU til at stramme kravene til godkendte Livestock carriers, forbyde eksport af levende dyr ud af EU, og sætte tidsbegrænsning på transport af levende dyr indenfor EU
Der har de senere år været adskillige tilfælde af dårlig dyrevelfærd om bord på Livestock carriers, og enkelte skibe er sunket.
Redaktionen