Ny dødsulykke på skrotværft i Bangladesh
En arbejder omkom og tre andre blev alvorlig kvæstet lørdag, da en boiler eksploderede under arbejdet med at skrotte et skib på et af de stærkt kritiserede ophugningsværfter i Sitakunda i Bangladesh.
Ophugningsværfterne i Bangladesh hører til blandt de farligste både for arbejdere og for mijøet og ifølge lokale medier hævder arbejdere på værftet, at antallet af både døde og sårede var meget højere end de rapporterede.
Værftet, der er ejet af SN Corporatio, skulle simpelthen have skjult omkomne og flere kvæstede for myndighederne, fremgår det.
I 2020 omkom mindst 10 arbejdere mens mindst 14 blev hårdt kvæstet under ophugningsarbejdet på de kritiserede beach-værfter i Bangladesh.
Kilde: Splash