Bunker Holding vil være grøn one-stop-shop
Verdens største leverandør af skibsbrændstof, danske Bunker Holding arbejder på at få en central rolle i omstillingen til bæredygtig grøn skibsfart. Virksomheden vil også være ledende på decarboniseringfronten og er i gang med at sammesætte et team, der kan rådgive kunderne om de grønne muligheder.
“Vi vil formentlig blive en one-stop-shop, der kan forsyne dig med alle typer brændstoffer i fremtiden,” siger Christoffer Lassen, COO i Bunker Holding i et interview med TradeWinds.
“Vi ønsker at servicere 100 pct. af vores kunder, der er interesseret i den grønne transition. Vi ønsker at være i stand til at forsyne alle vores kunder med et hvilket som helst grønt produkt, de måtte ønske,” siger han.
Opgaven bliver omfattende, fordi det langt fra er afgjort, hvilke grønne brændstoffer, der vil blive de foretrukne i fremtiden.
“Vi ser ind i en fremtid, hvor der vil være forskellige typer af brændstofsystemer. Der vil formentlig blive mere en en, to eller tre forskellige typer af brændstof i fremtiden."
Bunker Holding er i gang med at sammensætte et team, der udelukkende skal arbejde med de forskellige decarboniseringsprojekter.
Teamet skal være med til at rådgive skibsejere, der tester grønne brændstoffer, både i forhold til tekniske emner og de logistike udfordringer.
Kilde: TradeWinds.