Hempel tager nyt skridt på vækstrejsen

Hempel tager nyt skridt på vækstrejsen
Lars Petersson, CEO i Hempel, har foretaget nyt opkøb. Foto: Hempel.

Søndag 5. september 2021 kl: 08:00


En af verdens førende malingsproducenter, Hempel, har med opkøbet af Farrow & Ball taget endnu et skridt mod 2025 målet om at fordoble indtjeningen til 3 mia. euro. Farrow & Balls produkter skiller sig ud i forhold til Hempels store porteføjle af produkter til skibe.

Den nyindkøbte virksomhed er nemlig en af verdens førende virksomheder, der fremstiller luksuriøs, dekorativ maling og tapet med en årlig omsætning på over 100 millioner euro.

“Vi har nu taget det næste skridt på rejsen mod at fordoble vores forretning. Tilføjelsen af Farrow & Ball til vores brandportefølje viser endnu en gang, at vi sigter mod at opnå førende positioner inden for nøglesegmenter og geografiske områder," siger Lars Petersson, CEO i Hempel.

“Med respekt for Farrow & Balls unikke tradition og produktportefølje vil vi stræbe efter at udvikle og pleje et brand, som er elsket af forbrugere, designere og kulturinstitutioner verden over – som alle har en passion for miljøvenlig maling i fantastiske farver".

Kilde: Hempel.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark