Ro-ro kæntret - kvindelig sømand druknet
Det kostede et kvindeligt besætningsmedlem livet, at den filippinske ro-ro færge LCT Lite Ferry 3 kæntrede og sank, under anløb af havnen i Ormoc City Port i Vebu, Filippinerne. Færgen ligger fortsat på styrbord side i havnebassinet.
Der var kun last og ingen passagerer om bord da færgen - der har en kapacitet på 400 passagerer - ankom til havnen natten til lørdag i hårdt vejr.
Årsagen til at færgen kæntrede kendes endnu ikke, men en forskydning af lasten på den 250 GT store ro-ro færge menes at være årsagen til, at den pludselig fik slagside og væltede om på siden i det havnebassinet. Bagbord side af færgen stikker fortsat op af vandet.
Det omkomne besætningsmedlem er identificeret som den 33-årige Raquel Alo.
De filippinske myndigheder er i gang med at undersøge ulykken.
Redaktionen