Containerrederierne skovler penge ind

Containerrederierne skovler penge ind

Fredag 8. oktober 2021 kl: 08:00


De rekordhøje containerrater betyder nu, at containerrederierne kan se frem til en astronomisk høj indtjening i år. Konsulenthuset Drewry vurderer at rederiernes indtjeningen vil runde 150 milliarder dollar - svarende til næste 1.000 milliarder kroner.

Og ikke nok med det. Næste år - i 2022 - vil containerrederiernes indtjeningen (EBIT) blive lige så høj, endda højere.

Bag de astronomiske tal ligger, at presset på forsyningskæden er så stor, at det ikke vil være muligt at genoprettet balancen, hverken i år eller næste år.

Kapaciteten i havnene er et af de kritiske led i forsyningskæden, og her er der ifølge Drewry udsigt til en vækst i kapaciteten på 8,2 procent i år, og 5,2 procent næste år - hvilket ikke er nok til at fjerne flaskehalsene.

Det tager tid at bygge flere containerskibe, og endnu længere at anlægge nye havne. Dertil kom så de øvruge led i forsyningskæden.

Drewry baserer sine forventninger til containerrederierne indtjening på indtjeningen i årets første og andet kvartal, og udviklingen i raterne frem til i dag.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark