Maersk dirigerer skibe væk fra Felixstowe

Maersk dirigerer skibe væk fra Felixstowe

Tirsdag 12. oktober 2021 kl: 10:27


Storbritanniens største containerhavn Felixstowe, der står for 36 procent af al containerfragt til landet, er hårdt ramt af en cocktail bestående af chaufførmangel, højsæson og tomme containere der fylder op i havnen.

”Vi er blevet nødt til at indstille operationerne på et skib, fordi der ikke var noget sted, vi kunne losse containerne. Felixstowe er blandt de to-tre værst ramte terminaler i verden”. siger Lars Mikael Jensen, Head of East-West Ocean Network and Market. Maersk, til Financial Times.

”Vi er nødt til at omdirigere nogle af de største skibe væk fra Felixstowe og lade nogle mindre skibe tage sig af lasten”, siger Lars Mikael Jensen, uden at uddybe hvilke britiske havne der så tager imod containerne.

Overbelastningen af de globale forsyningskæder tog langsomt fart fra årsskiftet, og forværres i Storbritannien af Brexit, der besværliggjorde arbejdsgangene i de britiske havne, samtidig med at mange udenlandske lastbilchauffører blev tvunget til at forlade landet.

Den britiske regering har sat militæret ind, for at sikre distribution af brændstof, men også mange andre sektorer lider under manglen på chauffører.

Forretningerne fylder traditionelt deres lagre op nu, inden det store julesalg går i gang.

Kilde. Berlingske Business / Financial Times


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark