Monjasa åbner nyt kontor i Houston

Monjasa åbner nyt kontor i Houston
Foto: Monjasa

Onsdag 3. november 2021 kl: 11:11


Efter 10 års tilstedeværelse i Stamford, Connecticut, udvider Monjasa nu længere mod vest og etablerer sig i USAs største olie- og shippingcenter, Houston i Texas. Monjasa oplever en stigende efterspørgsel på tværs af Americas-regionen.

Beliggende i Houstons centrum åbner tilstedeværelsen nye muligheder for at bygge bro mellem upstream og downstream forretningsforbindelser, samt at fungere som en ny rekrutteringskanal.

"Houston området rummer muligheder for at gøre en reel forskel, ved at bygge bro mellem vores olie- og shippingrelationer, og sikre tilgængelighed af flere forskellige brændstofkvaliteter og specifikationer. At matche udbud og efterspørgsel på tværs af forsyningskæden er præcis dér, hvor Houston og Monjasa er gode for hinanden”, siger Rasmus Jacobsen, administrerende direktør, Monjasa Americas.

Monjasa startede egen forsyningsvirksomhed i Houston lige før IMO 2020, driver tre pramme og leverer alle de vigtigste bunkerkvaliteter på tværs af Houston Greater Area, som omfatter 12 forskellige forsyningssteder, der strækker sig over mere end 400 km.

Trading Director Americas, Kelsey Ware, bliver leder af kontoret i Houston. Kelsey Ware kommer oprindeligt fra Houston og medbringer 13 års erfaring fra olie- og gasindustrien.

Samtidig flytter Trader, Thomas Cirillo fra Stamford til Houston og vil spille en vigtig rolle i at sikre en konstant voksende Monjasa-tilstedeværelse i den amerikanske golf.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark