Bulkcarrier får motorstop ud for Vesterålen

Bulkcarrier får motorstop ud for Vesterålen
Foto: Det norske forsvar

Tirsdag 18. januar 2022 kl: 13:03


Det var held i uheld, da en bulkcarrier natten til tirsdag fik motorstop i hårdt vejr ud for Vesterålen, der ligger lidt nord for Lofoten. Heldet bestod i, at det norske kystvagtskib Harstad befandt sig i nærheden, og tog det drivende skib på slæb.

Bulkcarrieren Melinda, der er indregistreret på Marshalløerne, var på vej nordover på en sejlads fra Riga til Murmansk, da skibet fik problemer med hovedmotoren.

Skibet befandt sig godt 23 sømil fra kysten da det mistede fremdriften, og kaptajnen bad om assistance fra de norske myndigheder.

Kystvagtskibet Harstad befandt sig tilfældigvis i nærheden og kunne hurtigt tage bulkcarrieren på slæb. Kystvagtskibet bragte Melinda i sikkerhed bag Andøya, hvor slæbet blev overtaget af en kommerciel slæbebåd.

Bulkcarrierens 23 mand store besætning meldes alle i god behold.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark