Ingen lyst til at skrotte containerskibe

Ingen lyst til at skrotte containerskibe
Arkivfoto: Skrotning

Torsdag 20. januar 2022 kl: 15:12


De historisk høje containerrater har gjort containerskibe til en guldrandet investering for ejerne, der klynger sig til skibene som aldrig før. I hele andet halvår af 2021 blev der således kun skrottet fire containerskibe.

Nye tal fra Alphaliner viser, at der i andet halvår kun forsvandt 2.489 TEU kapacitet ud af markedet som følge af skrotning.

Og første halvår var ikke meget bedre, her lå antallet af skrottede skibe på 15 - med en samlet kapacitet på 14.007 TEU.

Forventningen til 2022 er heller ikke stor – her forventer Alphaliner kun en afgang af kapacitet fra markedet ved skrotning på 60.000 TEU.

Til sammenligning forsvandt 194.500 TEU kapacitet ud af markedet som følge af skrotninger i 2010, mens der i 2017 og 2016 blev skrottet kapacitet på hhv. 417.000 og 655.000 TEU.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark