Polar Seafood fastholder russisk produktion

Polar Seafood fastholder russisk produktion
Foto: Polar Seafood

Søndag 20. marts 2022 kl: 10:00


Det største privatejede fiskeselskab i Grønland, Polar Seafood, er under hårdt pres fra grønlandske politikere, for at stoppe produktion og salg fiskeprodukter i Rusland midlertidigt, som en protest imod det russiske angreb på Ukraine.

”Polar Seafood skal midlertidigt stoppe al sin produktion i Rusland og trække sig ud af landet, indtil russerne begynder at opføre sig ordentligt over for Ukraine”, siger Jens-Frederik Nielsen, leder af partiet Demokraterne, til avisen Sermitsiaq.

”Trækker Polar Seafood sig ud af Rusland, mister medarbejderne på selskabets russiske fabrik deres levebrød, fordi en dum magtfuld mand, agerer som han gør. Men det, der i denne situation vægter højest, er, hvordan vi får knækket Rusland og tilstandene igen bliver normale Europa. Det altoverskyggende er at få skabt fred i Europa”, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det offentligt ejede fiskeselskab Royal Greenland, har allerede trukket sig ud af Rusland i protest mod krigen i Ukraine.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark